Aktiviteter
Året igennem er Moesgård Museum rammen om en bred vifte af aktiviteter for børn og voksne. Aktiviteterne er med til at sætte museets udstillinger og mangfoldige arbejdsområder i perspektiv og finder sted både ude og inde.
Sommerhalvåret byder på fire store årligt tilbagevendende begivenheder, som trækker tusindvis af gæster til: Fortællefestivalen i juni, Vikingetræffet ved Moesgård Strand i juli, Pilefestivalen i august og Nordisk Vikingesmedetræf i september.
Resten af året byder på større og mindre aktiviteter som for eksempel foredrag, omvisninger, håndværksdemonstrationer, naturture, teaterforestillinger, koncerter, fortællearrangementer, udflugter, særlige børne- og familieaktiviteter, kurser og filmforevisninger.
Aktiviteterne annonceres i det trykte halvårsprogram, som udkommer i januar og august. Programmet kan rekvireres på tlf. 8942 1100. Desuden findes der oplysninger om aktiviteterne her på hjemmesiden - se kalenderen.