Med på en udgravning 

Det regner og det har det gjort i ugevis midt i marts, hvor udgravningsleder Peter Winther Lundby iført mudret regntøj og gummistøvler, tager imod udenfor skurvognen på en af de allersidste dage i en omfattende arkæologisk udgravning nordøst for Årslev ved Århus.

Af Eline Mørch Jensen

Den beklumrede, men hyggelige, skurvogn – som lugter lidt af våd hund - har siden september 2007 gjort det ud for udgravningsholdets frokost- og varmestue med sin beskedne indretning bestående af et bord og et par stole, store mængder af slikpapir, kaffekopper og termokander.

Nu, hvor det milde vejr sætter ind, er det slut med udgravningerne for denne gang, og Peter Winther Lundby rykker indendørs for at gå i gang med afrapporteringen ved sin computer i Antikvarisk Afdeling på Moesgård Museum.

Hvis nogen går rundt og har en romantisk forestilling om arkæologen i pagt med naturen, kan de godt tro om igen: Området, som Peter Winther Lundby viser rundt i, er dækket af mudder, mudder og atter mudder, og det er ikke fuglekvidder men den evindelige kværnen af bilmotorer fra motorvejen, der dominerer lydbilledet. Alligevel er han ikke i tvivl om at det er det hele værd:

- Uha ja, vi har fået rigtig meget ud af det! Siger Peter Winther Lundby uden tøven.

- Det eneste der har været en smule frustrerende er, at vi på grund af tidspres har været nødt til at fremskynde dele af udgravningen, hvorfor det er foregået lidt mere tilfældigt, end jeg ville have foretrukket. Men sådan går det jo sommetider, når der er tale om byggemodnings-sager.

Spændende og sjældne fund

I syv måneder har arkæologer prøvegravet et samlet areal på 136 ha forud for byggemodningen og bygningen af Årslev transportcenter nordvest for Årslev, på begge sider af Herning-motorvejen inden den krydser den nord-sydgående motorvej, hvor forbipasserende har kunnet følge gravemaskinernes arbejde - ved undersøgelsens slutning havde søgegrøfterne nået en sammenlagt længde på 45 kilometer.

I søgegrøfterne bliver den moderne pløjejord fjernet, hvorefter den underliggende råjord kommer frem. Alt sammen for at arkæologerne bedre kan søge efter spor fra menneskers aktiviteter op gennem historien.

Hvis der er mennesker, der på et tidspunkt har foretaget sig noget, fx gravet huller til deres huse, en grav eller efter ler til deres potter, vil disse hulle kunne ses som større eller mindre pletter i råjorden.

Sideløbende med registreringen af disse pletter samles de oldsager, fx flintredskaber, flintafslag fra produktionen af flintredskaber eller potteskår, som de samme mennesker har efterladt sig.

- På markerne mellem Årslev og Lyngby er der gjort fund fra 4000 f.v.t. og frem til 1600 e.v.t. Mest spændende er nok forekomsten af fund og konstruktioner fra Klokkebægerkulturen nord for en nu nedrevet gård på bakken, der hedder Rosbjerg.

- Bl.a. har vi fundet en stor del af et lerkar, som ud fra karrets form og ornamentik kan dateres til den neolitiske Klokkebægerkultur.

Klokkebægerkulturen har fået navn efter sin keramik, som ligner omvendte klokker, men er ifølge Peter Winther Lundby ikke noget man har fundet ret meget af i det nuværende Danmark før, og slet ikke i Østjylland, men mest kendt fra det nuværende Sydfrankrig, Spanien og De Britiske Øer.

Kulturens mest kendte anlæg er nok en yngre fase af Stonehenge i Sydengland. Fundene herfra er dog ikke så fine som på Rosbjerg!

Forekomsten af klokkebægerkultur og muligheden for at der kan findes huse fra denne periode, samt den omstændighed at Klokkebægerkulturen her er fundet sammen med andre neolitiske kulturer, gør, at dette område skal undersøges nærmere, hvis det bliver truet af byggeri.

Jeg fornemmer lidt bronzealder

Det sidste område der arbejdes på ligger på begge sider af Rosbjergvej, hvor den kobler sig på Silkeborgvejen. Den 26 tons tunge gravemaskine fra Terp Maskinudlejning arbejder sig møjsommeligt frem og tilbage, graver og skraber forsigtigt med skovlen de øverste lag jord og sten væk til råjorden kommer til syne, og tømmer sit indhold i bunkerne langs grøfterne. Bagved går en foroverbøjet og meget våd arkæolog og graver efter med sin skovl.

- I begyndelsen havde vi to til tre gravemaskiner i gang på samme tid, og efter hver skovlfuld kom så en medarbejder, der skulle give grønt eller rødt lys for videre afgravninger. Herefter gik der en medarbejder, der tegnede, og bagved igen en landmåler, der målte op.

- Og, som rosinen i pølseenden, har jeg som den sidste været alle grøfterne igennem som ansvarlig for, at intet som burde undersøges grundigere blev overset.

- Også her ses de karakteristiske mørke pletter i råjorden, dvs. mulige stolpehuller, uden at de dog med sikkerhed kan siges at indgå i noget hus. Der er vist 12 pletter i alt lige heromkring, men vi havde jo håbet på at finde dem liggende på en fin, lige linje, og ikke som her lidt hulter til bulter.

Men selv om pletterne måske ikke stammer fra huse, er de sandsynligvis sporene fra et aktivitetsområde af en slags, fx fra kogestensgruber og dermed spor efter datidens tilberedning af mad.

Peter Winther Lundby går ned på knæ og viser hvordan man med murerskeen vender jorden i den opgravede overflade, for så at grave måske op til 80 centimeter dybere ned, hvis der ser ud til at være et stolpehul. Hvis der er tale om en grube, skal der måske graves halvanden meter ned. Herefter bliver profilen tegnet og fotograferet og således gemt for eftertiden.

- Jeg fornemmer, at her gemmer sig lidt bronzealder. Bronzealderen er den del af forhistorien der strakte sig fra ca. 1800 f.v.t. til omkring 500 f.v.t., og var bl.a. kendetegnet ved at flere af redskaberne og smykkerne blev lavet i bronze.

- Og hvis vi er heldige finder vi ikke bare potteskår og gruber, men også rester fra huse og måske endda et enkelt gårdsanlæg inden vi er blevet helt færdige med stedet her. Ellers er det mest flintafslag vi finder, dvs. stykker slået af en flint-knold, som har skullet formes til redskaber, fx økser, pilespidser og skrabere.