Aktuel arkæologi

”De higer og søger I gamle Bøger, I oplukte Høie Med speidende Øie, Paa Sværd og Skiolde I muldne Volde, Paa Runestene Blandt smuldnede Bene.”

(Fra Adam Oehlenslägers Guldhornene)

De higer og søger, ja, og man ser jævnt hen deres gravemaskiner på arbejde i Århus-området. Men hvad er det arkæologerne fra Moesgård Museum graver efter – og finder de noget?

Af Eline Mørch Jensen

Der bygges som aldrig før omkring Århus, og når et stykke jord skal byggemodnes fordi der skal anlægges en vej eller bygges boliger eller erhvervslokaler, rykker arkæologerne fra Moesgård Museum ud med et tilbud på at foretage en såkaldt prøvegravning. Dvs. en undersøgelse af om området indeholder forhistoriske rester, som er af så stor interesse at en egentlig udgravning skal finde sted.

Alternativet er at et byggeri af arkæologerne fra Moesgård Museum kan blive stoppet i op til et år, hvis man undervejs i anlægsarbejdet støder på vigtige spor fra fortiden, med efterfølgende arkæologisk udgravning.

Noget der meget vel kan gå hen og blive mere bekosteligt . Selvom nogle bygherrer nok også gerne ville have været foruden udgifterne til en rettidig gennemført prøvegravning på deres bygge-budgetter.

En prøvegravning, inklusive leje af gravemaskine plus fører, landmåler og et antal arkæologer iført gummistøvler, spader, murerskeer m.v., løber hurtigt op i titusindvis - og somme tider endda i hundredtusindvis af kroner.

Danmark har en international forpligtelse til at sikre sin kulturarv. Det medfører, at den der vil destruere kulturarven i følge dansk lovgivning har pligt til at betale for destruktionen. I forhold til andre byggemodningsudgifter - en byggemodning kræver fx undersøgelser af andre restriktioner som bl.a. jordbundforhold og involverer mange rådgivende ingeniører, er arkæologien dog billig.

I de fleste tilfælde er udgiften til arkæologi på under 0,5 procent af bygge-budgettet, og hvis den bliver forholdsvis for dyr giver staten et tilskud. Desuden er der jo altid den mulighed, at bygherren kan afholde sig fra at bygge på et areal. Vælger man at bygge, er det vel fordi det kan betale sig.

I 2007 var der da også kun tre bygherrer - ud af ca. 1500 sager – som klagede til Kulturarvsstyrelsen.

Potteskår og rustne søm

Arkæolog Susanne Nissen Gram fra Moesgård Museum forklarer her, med udgangspunkt i konkrete prøvegravninger og regulære udgravninger omkring Tranbjerg fra februar 2006 og frem til årsskiftet 2007/08, hvad en forundersøgelse i realiteten dækker over:

- Sidst har vi mellem maj og december 2007 eksempelvis foretaget prøvegravning og udgravning af en 7,5 hektar stor mark for bygherrerne AL2 Bolig og Brabrand Boligforening, som dels skulle have jord byggemodnet til boligbyggeri, dels til udstykning af parcelhusgrunde.

- Når vi prøvegraver, gør vi det, at vi hyrer en gravemaskine på bånd og fjerner muldlaget. Vi afdækker en række baner på tre meter brede grøfter med ca. 20 meters mellemrum, og får dermed et netværk ud over hele marken i en lidt skæv vest-øst-gående retning. Vi ved nemlig, at man i oldtiden ofte byggede øst-vest-vendte langhuse, og regner derfor med at få mest ud af at grave i denne vinkel.

- Vi markerer det hele op og lader så landmåleren komme til med sin GPS, der mest af alt ligner en stor stok med en paddehat på toppen, sådan at alt kan fastlægges i et landsdækkende koordinatsystem, fortæller Susanne Nissen Gram.

- Hvis der er mennesker, der på et eller andet tidspunkt i fortiden har foretaget sig noget, fx gravet huller til deres huse, en grav eller efter ler til deres potter og huse, vil disse huller kunne ses som større eller mindre pletter i den afrensede flade.

Ved siden af registreringen af disse pletter, samles de oldsager ind, fx flintredskaber, flintafslag fra produktionen af flintredskaber eller potteskår, som fortidens mennesker har efterladt sig.

Det, man typisk finder, er nogle mørke pletter i jorden, som indikerer stolpehuller fra enten huse eller hegn, somme tider på 30-40 centimeter i diameteren, andre gange så små som musehuller.

- Ved en prøvegravning skal vi kun orientere os om hvad der gemmer sig under mulden på marken, og derfor tager vi kun det med hjem, der ligger i udgravningen, fortæller Susanne Nissen Gram.

Sjældne yngre jernalder-fund

Den omtalte udgravning afslørede – foruden en forlovelsesring med navnet Peter og årstallet 1993 indgraveret (hvis nogen mangler sådan en!), diverse rustne søm og en større mængde drængrøfter fra 1920´erne og senere – bopladsspor fra stolpehuller og gruber fra især yngre jernalder, dvs. 200 til 800 e.v.t., registrering af 11 langhuse, tre staklader og flere hegnsforløb.

Susanne Nissen Gram kom hjem med en lille papkasse fuld af ældre jernalder-fund, som hun glad viser frem, men særlig stolt er hun over de sjældne fund fra den yngre jernalder. Som af en eller anden grund slet ikke viser sig så massivt, når de dukker frem, typisk ved udgravning af gruber, som ved udgravning af ældre jernalder-fund.

- Vi har rigtig mange fund fra 500 f.v.t., men ikke så meget fra perioder fra 200 e.v.t., så det var noget af en fjer i hatten at finde noget fra en helt anden periode.

Hvad skyldes det egentlig – er keramikken fra den yngre jernalder af en dårligere kvalitet og derfor mere nedbrudt?

- Det ser ikke ud til at keramikken var dårligere, men i yngre jernalder kørte man affaldet på markerne som gødskning, og på den måde blev også bopladsens affald kørt ud. Det betyder at betingelserne for dets overlevelse til i dag er meget ringe …

Blandt de spændende yngre jernalder-fund er skår af lerkar, krukker og kornbeholdere, dekoreret med striber, furer og krydsbånd. Der er sågar også et lille bæger på en fod, præget med stempler, som efter samling og sammenlimning hos konservatorerne på Moesgård, ligner en miniature-gral. Da den er uden kant, ved man desværre ikke hvor høj den har været, og kan derfor heller ikke vide om bægeret har været i brug eller til pynt.

Desuden er der fundet enkelte jernting, heriblandt en lille kniv, søm og glittesten til at glatte keramik med og en fingerbølsten, samt resterne af et ildsted.

Fund fra ældre jernalder og Brommekultur

I forbindelse med en anden byggemodningssag blev der fra februar til maj 2006 prøvegravet et 10 hektar stort område fordelt på to marker øst for Gl. Horsens Landevej og Sønderbro samt syd for Tingskov Allé i Tranbjerg. Herudover blev et ca. 1,2 hektar stort område samt flere mindre arealer udvalgt til en regulær udgravning.

Resultatet var spor af bebyggelse i form af huse, gruber og stolpehuller fra ældre jernalder samt en større boplads fra yngre jernalder ca. 400 e.v.t. Fra sidstnævnte periode blev der udgravet tre gårdsanlæg, 25 huse, flere staklader, tre parceldannende hegn og andre hegns, talrige gruber, brønde, stolpehuller samt flere kulturlag og vådområder med fund fra jernalderen.

Desuden blev der lokaliseret en boplads fra Brommekultur, ca. 11.800 f.v.t. Størstedelen af de her nævnte lokaliteter er nu frigivet til bebyggelse, men arkæologerne på Moesgård Museum anbefaler dog at et område på godt og vel en hektar gøres til genstand for en grundigere undersøgelse inden eventuel bebyggelse.

I følge Susanne Nissen Gram er der nemlig grund til at antage, at der gemmer sig fund af særlig interesse under mulden. Aktuelt er der dog ingen byggeplaner for området, hvorfor det indtil videre ligger urørt .