Lyngbygårdglasset

Et renæssance-glas er højst uventet dukket op af magasinerne på Moesgård Museum. Det kønne, grønlige pasglas, som oprindelig er fundet i en mose ved Lyngbygård vest for Århus, kan nu erhverves som kopi i museets butik.

Af Eline Mørch Jensen

- Fundet af Lyngbygårdglasset er sjovt nok gjort i museets egne magasiner, blandt oldsager fra jernalderen, hvor det så at sige var havnet på forkert hylde. Så der er noget om den gamle anekdote, at nogle af de bedste fund gøres i magasinerne, fortæller arkæolog Jens Jeppesen fra Moesgård Museum.

Glasset kom til museet tilbage i 1870 som gave fra en købmand Jørgensen fra Århus, og er fundet i en mose ved Lyngbygård 15 km vest for Århus.

Efter den overraskende genkomst fra magasinerne, overlod Jens Jeppesen straks glasset til lektor og middelalderarkæolog ved Aarhus Universitet, Jan Kock, der som glasspecialist ikke var i tvivl om perioden:

- Det kunne ikke være andet end renæssance, for stilen er af en art vi kender udmærket i forvejen og påvirket fra det böhmiske område. På dette tidspunkt, dvs. i 1500-tallet, bliver denne type glas lavet i store mængder – men vel at mærke kun til de få, siger Jan Kock.

Han tilføjer, at man ved at Christian IV i forbindelse med et af sine bryllupper bestilte ikke færre end 10.000 pasglas, ikke fordi gæstelisten var så lang, men fordi glassene blev smadret på festlig vis efter hver udbragt skål.

På samme vis er der fundet skår fra hundredvis af glas under oprensning af voldgraven omkring herregården Rosenholm nord for Århus.

At drikke til pas

Lyngbygårdglasset er et pasglas og dermed renæssancetidens foretrukne drikkeglas blandt adelen i Danmark. Pasglas findes i flere varianter, er cylinderformede og har mellem to og seks pålagte glastråde, der på hollandsk kaldes pas.

Datidens drikkeskik foreskrev, at man i én mundfuld skulle drikke den mængde af indholdet, der var mellem to pas – heraf talemåden ”at drikke til pas”. Hvis man ikke kunne ramme pasmærket, skulle man drikke endnu en skål.

Glasset fra Lyngbygård er kun 14 cm højt mod de 25-30 cm, som er typisk for pasglas. Der er tale om et såkaldt ”bennikeglas”, der har pålagte tråde i spiral, men da dette glas ikke har præcist afsatte pasmærker, som man anvendte ved datidens populære drikkekonkurrencer, er pasmærkerne her altså kun til pynt.

Den grønlige farve kan ses på alle glas fra denne periode og skyldes, at sandet, som indgår i sammensætningen med kalk og soda, indeholder en smule jern som farver det grønt. Senere, da teknikken bliver forfinet, begynder man at affarve glas med brunjernsten.

Det vides ikke med sikkerhed hvad man har drukket af Lyngbygårdglasset, men størrelsen taget i betragtning har det ifølge Jens Jeppesen næppe været øl eller mjød, som mest var udbredt blandt den jævne befolkning. Sandsynligvis har det været finere - og stærkere sager - måske hedvin eller Ratzeputz, som var hofdrik ved Lüneburg i 1500-tallet. Eller muligvis vin iblandet kardemomme, nelliker eller andre indgredienser, som kunne tage den sure smag og var på mode blandt datidens adelsfolk – og også Christian IV.

- Rillerne på glasset kan, udover at være til pynt, også have haft den funktion, at de gjorde glasset nemmere at holde fast på med fedtede fingre. Husk på, at det først er i løbet af 1500-tallet man får den kunstige hånd gaflen at spise med. Inden da bruger folk fingrene og kniven – det er derfor kniven var spids og først siden, da gaflen kom til, blev buttet, fortæller Jan Kock.

Böhmisk tradition

Her i landet tog man så småt fat på glasproduktionen omkring 1550 og med hjælp fra importeret arbejdskraft fra Böhmen, etablerede man glashytter i områder med skov, bl.a. ved Silkeborg, Ry, i Vendsyssel, Himmerland og på Sjælland.

Der er fundet spor efter flere af datidens glashytter og man kender fx stednavne som Glarbo ved Ry, hvor der har været produktion af pasglas og desuden vinduesglas. En glashytte kunne fungere i omkring 10 år, hvorefter skovens ved var opbrugt, og det blev tid til at begynde forfra et nyt sted.

I begyndelsen kunne produktionen varetages af måske 20-30 mand på landsplan, men efterhånden som brugen af glas blev mere udbredt, blev danskere i stigende grad selv oplært i håndværket og kunne overtage.

Moesgård Museum har nu i gang sat en produktion af kopier af Lyngbygårdglasset, og ifølge Jens Jeppesen og Jan Kock var det noget af et kunststykke at finde et sted, hvor man kunne fremstille den helt rigtige model:

- Det viste sig at vi skulle tilbage til det böhmiske område, i det nuværende Tjekkiet, hvor man inden for de senere år har taget den gamle håndværkstadition op mange steder, nærmere bestemt i Novy Bor.

- Kopierne er virkelig fine og laves fuldstændig efter samme metode og opskrift som i 1500-tallet, hvorfor der naturligvis er tale om håndarbejde, så ikke to glas er helt ens, siger Jan Kock.

Lyngbygårdglasset kan købes i kopi i en gaveæske med en lille beskrivelse af fundhistorien og koster 248 kr.

Mere at vide: Jan Kock, Afdelingen for Middelalder- og renæssancearkæologi, Aarhus Universitet, tlf: 8627 5564 / mobil: 2093 0468